at fatte damp alene og andre i lobet af. Plu sikke kulturv?rdi har det foran vores brunst?

Konnets kulturv?rdi

Konnet har ved hj?lp a tiden haft aldeles betydningsfuld bogstav foran, hvilke pligter plu privilegier vi, og ogsa fa individer, har pataget em socialt – alt sakaldt konsrolle. Det er dog, i det senmoderne civilisation, i den fugtighedsgrad blevet revurderet. Man kan dog atomisere konnets mening i biologisk, sj?leli plu socialt. Herhen udgor det biologiske hunkon menneskets medfodte hormoner plu konsorganer, hvor det sociale beskriver konrollerne, herunder hvilke arbejdsplads de pal?gges at v?re i, eller hvilke funktioner man har i familien. Konsrollerne er endog dem, der til stadighed har v?ret tillig oven i kobet at tr?ffe afgorels, hvad der anses som v?rende feminint og maskulint. Desude er der det psykologiske p?n, og ogsa vedrorer identisk konsidentitet. Den er udslagsgivend fortil, hvad for seksualpartner du tiltr?kkes bor, plu hvilken handlemade der pr?ger alt. Konsidentitet og ligestilling er fuld faktor, hvordan har ?ndret sig v?sentligt successiv, og sasom fortsat er st?rkt debatteret i det offentlige aftr?delsesrum.

Konsm?ssige diversiteter

• Heteroseksualitet – hvis fol er romantisk eller seksuelt tiltrukket af det modsatte kon.
• Biseksualitet – sa ofte som fol er romantisk eller seksuelt tiltrukket bor to eller flere hunkon. Nogen/noget som hels tiltr?kkes af sted specifikke dividere ved et kon, d andre ikke sandt fokuserer pa i egenperso konnet, endskon bliver tiltrukket af sted supplerende aspekter, efterso karakter eller kemikali.
• Homofil – hvorna fol er romantisk eller seksuelt tiltrukket af sted samme hankon. Fast tilf?ldighed tillig m?nd anvendes siden “kirkebosse” i tilgif at pinde ‘ud det foretrukne genus, d betegnelsen “lesbisk” anvendes for kvinder.
• Transseksualitet – hvorna fuldfort person, dersom konsidentitet eller konsudtryk ikke ogs er li med det konsorgan, personen, biologisk set, blev u?gteskabeli ved hj?lp af. Continua a leggere